Se her - programmerne for juleferien 2023 er klar!

Så er det igen tid til FerieCamp! Kig efter de gule FerieCamp bannere og flag der blafrer i vinden, på én eller flere af de ni FerieCamps, der er arrangeret! Glade foreninger og dygtige instruktører står klar til at tage imod jer!
Billede
Dreng, der spiller håndbold

Er du interesseret i sport, og mangler aktiviteter i juleferien? Så kan du komme på FerieCamp alle dage fra onsdag 27/12 til og med lørdag 30/12 rundt omkring i byen. Der er FerieCamps i Tingbjerg, Husum, Bellahøj, Bispebjerg, Indre- og Ydre Nørrebro, Sydhavnen samt Amager Øst og i Ørestaden.

FerieCamp er for alle børn og unge i alderen 3 - 17, og her kan du prøve alverdens sjove og skøre aktiviteter. Du kan drible foran målet til fodbold, og score til fodboldturneringer, danse til fed musik med dygtige instruktører, slippe din kreativitet løs, men også slappe af og nyde din juleferier med dine venner, søskende eller andre jævnaldrende.

FerieCamp er uden tilmelding, og du kan møde op og være med hele dagen på en eller flere af de ni FerieCamps, der er arrangeret. Kig efter de gule bannere og flag, der hænger rundt omkring i byen - måske du vil finde en ny fritidsinteresse? Én ting er helt sikkert - de glade instruktører og dygtige foreninger står klar til at tage i mod og give dig de bedste ferieminder. 

 

Se mere og kom direkte ind til alle programmerne på linket hér:https://feriecamp.kk.dk/programmer