Ansøgning om FerieCamp-værtskab 2024 åbner onsdag den 6/9

Vi søger ildsjæle, som har lyst til at skabe positive oplevelser med kreativitet og bevægelse, samt introducere børn og unge til positive fællesskaber.

Læs mere her og ansøg senest onsdag den 4/10.

På FerieCamp er vi helt afhængige af alle vores gode samarbejdspartnere. I år afholder omkring 60 forskellige værter FerieCamp i hele byen.

Nu er der snart mulighed for at ansøge om at blive en del af FerieCamp-holdet i 2024. Vi er altid meget nysgerrige på nye samarbejder, så vi håber på at modtage mange kvalificerede ansøgninger. Uanset om man repræsenterer en forening, NGO, helhedsplan eller noget helt fjerde, så har alle har mulighed for at sende en ansøgning. Som sædvanlig afholder vi kun én ansøgningsrunde, hvor man skal søge for hele året.

Som vært for FerieCamp er I med til at sikre, at børn og unge har noget at lave i deres ferie. Særligt de børn som ikke rejser udenlands eller tager I sommerhus, har stor glæde af alle de sjove aktiviteter der bliver afholdt. Udover at skabe glæde, gode minder og muligheden for at få nye venskaber, så er FerieCamp også en rigtig god mulighed for at vise jeres fede aktiviteter frem og potentielt få nye medlemmer på jeres hold.

Skal I være med til at give børn og unge gode minder for livet? Så klik på linket nedenfor!

Ansøgningen åbner onsdag den 6/9

Via FerieCamp har vi fået kontakt med en helt ny målgruppe af natur- og foreningsnysgerrige børn og unge. Derudover har vi også fået rigtig gode lokale samarbejdspartnere.
Giulia Cavelli
Clorofille Naturforening